Drengene i Sfo´en var meget optaget af at fange de små frøer som begyndte at komme frem alle steder. De fangede dem i en spand og gav dem blade og vand. En dag havde de lånt et lille plastik terrarie, hvor de kun havde vand i og to små frøer. Jeg gik hen i skolens natur og teknik lokale og fandt en bog omkring krybdyr og kaldte drengene sammen. Jeg syntes at vi skulle kigge i bogen og finde ud af hvad det var for en frø og hvordan den levede, så vi kunne lave et lille hjem til den med de forhold som den havde behov for. Det var drengene meget interesseret i. Vi kom frem til at det var en Butsnudet frø. Den er meget almindelig i Danmark med undtagelse af nogle få øer. Vi læste kendetegnene på frøen hvilket vi syntes passede meget godt på vores lille frø. I bogen stod der: "Den kan træffes fremme næsten hele dagen og holder til på enge og marker, i skove og haver, hvor der er fugtigt og skyggefuldt". Nu kunne vi jo så konkludere at der både skulle være fugtigt og skygge. Vi hældte en masse grus ned i terrariet og lavede en lille sø i den ene ende, bagefter hentede de et par blade fra kastanietræet som vi satte i det ene hjørne som en parasol. Nu havde de en sø, fugtigt grus og skygge. Nogle af drengene prøvede at fange nogle fluer til dem, men det gik ikke så godt. Vi sad og kiggede på de to frøer hvordan de gik fra søen til skygge og blev enige om at det så ud som om de hyggede sig :-) Efter en lille time satte vi dem ud i det fri igen....
Et par dage efter ser jeg uden for min dør derhjemme, at der ligger en død skrubtusdse. Jeg kom til at tænke på dengang vi på seminar i Esbjerg undersøgte fisk. Kunne man gøre det samme med en skrubtudse nu den allerede var død ???? (ved godt at frøer og tudser er fredet i Danmark, men denne var som sagt allerede død) Jeg valgte at tage den med på arbejde og vise drengene. De blev helt vilde og spurgte om vi ikke skulle tage bogen frem igen og læse om den. Det gjorde vi så. Vi læste om hvor den levede, hvordan det levede, hvad den spiste og hvordan den gik på jagt efter sin mad. Vi har alle handsker på, men kan alle mærke hvordan dens hud føles som læder, lige som på nogle ef drengenes sko. Jeg tager en skalpel frem og de spørger nysgerrigt hvad jeg skal bruge den til ? Jeg fortæller at jeg tænkte at vi skulle skære den op og kigge lidt inden i. Nu blev de da først helt vilde, det var bare spændende. Vi begynder at skære den op og det lugter forfærdeligt syntes vi alle. En af drengene spørger hvor alt blodet er henne ? Ja det var et godt spørgsmål for der var næsten ikke noget blod. Vi finder mavesækken og skære den op for at se om vi finder noget indeni. Det gør vi. Et par små biller og noget der ligner skallen fra en lidt større bille. De er også imponeret over den lange tarm den har. Hvad de andre ting var inde i frøen, havde jeg ikke så meget forstand på. Vi tog det hele ud og så at tudsen faktisk havde en rygsøjle som mindede meget om et menneskes, med bitte små hvirvler. Til sidst skar vi det ene bagben af og trak huden af. Nu kunne vi se på musklerne som var helt hvide ja næsten gennemsigtige. Vi så de små fine blodårer der gik helt ud til tæerne og vi så på knoglerne.
Vi snakkede om at frøer og tudser var fredet i Danmark og at det betød at man gerne måtte fange dem og kigge på dem, men at man ikke måtte holde dem fanget hele tiden og skulle derfor altid huske at sætte dem ud i det fri igen. Vi snakkede også om at det var vigtigt at man ikke måtte slå dem ihjel, men hvis man fandt en tudse der allerede var død så kunne man undersøge den som vi havde gjort. Det var en meget spændende dag for drengene og ja også for mig ud over lugten :-)
Mit kamera var desværre uden batteri så der blev ikke til nogle billeder øv....
lørdag den 12. september 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar