Biotop 6 Hybensuppe

En tur til stranden. Lige før stranden er der en lysning med masser af hybenbuske. Her fik børnene en pose og så skulle der samles hyben. Det var lidt af et projekt i sig selv for det er sidst på sæssonen og det var med at finde dem som var lige tilpas modne. Men vi fik da samlet en hel pose.

Så skulle de skæres midt over og renses for kerne. Det var heller ikke så nemt. de var meget bløde og det klistrede godt på fingrene. Vi havde i forvejen en lille pose der havde været i fryseren, da vi havde fået at vide at det skulle være nemmere, men det var det ikke....

Efter at have renset og skyllet alle hyben blev de hældt i gryden. Vi havde taget et gasblus med hvor vi havde sat noget vand til at koge.

Så skulle hybene koges møre....

Da de var godt møre hældt vi dem op i et dørslag hvor de skulle moses for at få alt kødet fra. Det var hårdt arbejde og børnene syntes det så ret ulækkert ud. De var ikke helt sikker på at det var noget de ville spise.

Det moste hybenkød og ekstra vand blev hældt i gryden og sat til at koge igen. Vi havde taget noget majsstivelse med til at jævne suppen. Der var lidt klumper i suppen så vi valgte lige at si suppen og lade den koge lidt ekstra....

Så var der serveret...

Først skulle børnene smage på suppen som den var. Den kunne de godt li´ og endnu bedre var det da der kom lidt flødeskum ovenpå. To portioner til hver og det hele blev spist op.....

Middelaldermad på Kegnæs.........

Vi havde i gruppen valgt at forsøge os med noget middelaldermad. Vi havde lånt et par kogebøger på biblioteket og der var rigtig mange spændende retter at vælge imellem. Den middelalderske kogekunst kunne til tider godt være meget avanceret, idet de gik meget op i selve smagoplevelsen i forhold til deres brug af mange krydderier. Personligt da jeg skimmede de forskellige retter igennem tænkte jeg, hvor er tilbehøret? jeg tænkte jo på kartofler, ris eller pasta som vi jo idag er så vant til. Men blev jo klogere da disse ting endnu ikke var kommet til Danmark. Ris kom dog sidst i senmiddelalderen. Ellers bestod menuerne primært af kødretter, grøntsager og grød. Til den søde tand var desserterne kager eller desserter med mælkeprodukter.

Fint skulle det være til vores middelalderdag så vi valgte en 3 retters menu:

Forret: Honningtoast med pinjekerner
Hovedret: Lammegryde med brød
Dessert: Afdryppet tykmælk med bær

Solen skinnede og vinden var tilpas og vi satte straks manden med musklerne til at grave et hul i jorden til vores jordovn.

Jeg havde lånt et hjemmelavet stativ hvor vi kunne lave bål. Det var muligt at hænge en gryde i dette stativ, men vi valgte at bruge risten da vi også skulle riste toast og bage brød på samme ildsted.

Pigerne samlede sten, mens Christian stod for at få den lagt i hullet.

Så blev der tændt op i ovnen. Dette skulle brænde i ca. en times tid, så stenene kunne blive godt varme. Senere skulle vores lammekød i dette hul...

Også bålet til vores ildsted blev tændt og vi var nu klar til selve madlavningen.

Honning, ingefær, kanel og lidt peber kom i en lille kasserolle og skulle varmes op. Samtidig ristede vi et par skiver toast.

Toast blev skåret over i fire og honningmassen blev hældt hen over brødet.

Til sidst skulle der pinjekerner på toppen. Hvis man kan lide honning er dette en lækker lille ret.

Så var det blevet tid til at gøre lammekødet klar. Det blev pakket godt ind i noget sølvpapir. Jeg ville have prøvet at skaffe nogle rabarberblade til at pakke kødet ind i først, men det nåede jeg desværre ikke...
Kødet blev lagt ned til de varme sten. Nogle af stenene blev lagt oven på kødet og til sidst blev stenene tildækket med jord. Vi vurderede at kødet skulle have ca. en time.

Efter en time blev lammekødet pakket ud og det var dejligt mørt. Vi skar det i tern og kom dem i gryden. Vi tilsatte et hakket løg, friskhakket persille, kanel, salt og peber, lidt gurkemeje, hvidvinseddike, rød druesaft (hjemmelavet hyldebærsaft) samt honning. Dette skulle så stå og simre i ca. 15 - 20 min.
Samtidig lagde vi vores brød på en plade ved siden af.

Der blev flittigt rørt i gryden og brødene vendt....

Her ses et nærbillede af vores lækre lammegryde :-)

Brødene blev lidt sorte, men det er jo det der er udfordringen ved at lave mad over bål :-)

Men det smagte dejligt, ja det syntes Christian og jeg ihvert fald. Det var lidt sødt for Malene og jeg vil give hende ret i at honningen gjorde, at retten blev meget sød. Men det er jo smag og behag. Der blev ihvert fald næsten spist op.

Tykmælken var blevet sat til afdrypning aften forinden. Der blev tilsat lidt fløde, rosenvand og sukker. Som tilbehør skulle der årstidens frugter til. Men da vi jo desværre lige er kommet på den forkerte side af bærsæsonen måtte vi gå til de frosne bær....

Denne dessert var en stor succes for alle :-)

Alt i alt en rigtig hyggelig og vellykket dag....

Julens madtraditioner i middelalderen.

Måske er det lidt tidligt at tænke på julen men i min søgen efter udfordringer til opgaven "fra jord til bord" med inspiration fra middelalderen og den historiske tilgang. Faldt jeg over dette på nettet. Der stod et langt stykke om de gamle traditioner, som jeg vil give et lille udpluk af.

Hvis vi går lidt mere end 500 år tilbage i tiden, til middelalderen, var landet stadig katolsk. Tiden var præget af mange helgendage og højtider. I dagene op til en helligdag skulle man faste. Man måtte altså ikke spise kød og til tider heller ikke mælk, æg og smør. Grunden til at man skulle faste var, at man i levende live skulle opleve det som man senere ville opleve efter døden.

Lige før jul lå en af de længste fasteperioder. Man slagtede i slutningen af november eller starten af december men spiste ikke køb før juledag. Under fasten forberedte man sig til den store fest. der blev bagt brød og kager og brygget godt øl. Der var ikke tale om nogle specialle kager eller brød fordi det var jul, det var var bare typisk mad til de store fester. Det har tidligere været påstået at de mange krydderier der blev brygt i middelalderen var pga af smagen af dårlige madvarer. Men idet vi ved, at mange af disse krydderier blev impoteret fra steder som Indonesien, Indien og Middelhavet, så var dette meget kostbare krydderier og ingen kunne inde på at bruge det på dårlig mad.

Jeg fandt en opskrift på nogle småkager af marcipan som jeg ville prøve.

Jeg startede med at prøve at knuse anisstjernerne i en morter, men det var ikke det nemmeste i verden. Måske fordi den er lavet af træ. Så efter en lille kamp tog jeg nutidens teknologi i brug og en tur i min miniblender....

Marcipan, flormelis og rosenvand, blev æltet godt sammen.

fortsættelse........

Herefter blev marcipandejen rullet ud til en lang pølse og sat til at hvile lidt.

Jeg lavede to krydderiblandinger. Den ene med anis og æggehvide og den anden med hakket frisk koriander og æggehvide.

Disse to kryderiblandinger blev smurt på hver sin side af de små kager...

Til sidst skulle de bages ved 180 grader i ca. 15 min.

Resultatet blev godt. Sprøde udenpå og bløde indeni. Da jeg ikke personligt kan li´ lakrids var de smagsmæssigt ikke lige min kop the pga. anis. Men resten af familien var vilde med dem, og selvom det var meningen af de skulle fryses ned og gemmes til jul, fik jeg forbud mod dette.

Grøn havregrød - "fra jord til bord"

I forbindelse med den individuelle del af opgaven skulle vi finde selvvalgte produkter at fremstille. Først ledte jeg længe efter nogle råprodukter at fremstille men fandt ikke rigtig noget jeg umiddelbart syntes var muligt for mig. Derefter gik tankerne på gruppens valg af middelaldertema. Jeg fandt denne opskrift på "Grøn havregrød" fra Middelalderen og den måtte jeg bare prøve....

(1 person)

3 dl. vand

1 dusk persille

1 dusk salvie

1 dusk ispo (hvis tørret ½ tsk)

1 del havregryn

1½ spsk rosiner

1 spsk kandissukker eller råsukker

1 spsk smør

evt. lidt salt

Vand og krydderurter koges under låg i 10 min. Krydderurterne sies fra og vandet kommes tilbage i gryden. Havregryn og rosiner kommes i, og det koges ved lav varme i yderligere 10 min. Tag gryden af varmen og rør sukker og smør i. Smag evt. til med lidt salt. Serveres varm.

Jeg kunne ikke finde frisk salvie så det blev i den tørrede udgave. Jeg anede ikke hvad ispo var og prøvede at google det, men fandt ingen resultater på ispo som en krydderi. Jeg gav op og valgte at undlade dette i grøden.

Jeg havde forventet at se en grøn havregrød, men den så ganske almindelig ud. Jeg tænker herefter, at det grønne nok var med henblik på de krydderurter, der har været med til at give grøden en lidt anderledes smag end den vi idag er vant til.

Jeg syntes det smagte godt, men ville måske undlade smør da det gav grøden en meget fed smag.

Hytteost - "fra jord til bord"

På 2. seminar fik vi til opgave at hjemme lave ost eller anden mælkeprodukt. Da jeg er helt vild med hytteost valgte jeg dette. Så ud og købe diverse ingredienser med undtagelse af osteløbe som vi fik udleveret på seminar.



Først skulle sødmælken varmes op til 32 grader sammen med lidt salt.

Herefter blev kærnemælk tilsat og gryden skulle stå i en time uden varme.

Osteløbe og lidt vand blev blandet sammen og hældt i mælken og mælken skulle igen stå i en time, hvor den ville stivne. Efter en time kunne man skære forsigtigt i osten, i tern.